3 dage med musik, band-fællesskab og sjov for 10-18-årige
Tårnby Musikskole afholder i år sommer-bandcamp for kommunens 10 - 18 årige, på KulturZonen. Campen henvender sig både til den øvede musiker og til de unge, der gerne vil i gang og prøve kræfter med musikken. Omdrejningspunktet er band-fællesskabet og alle der har lyst til at bruge de sidste dage af sommerferien med hygge, musik, venskaber og sjov er velkommen.  I bandet skriver vi vores egne sange eller også spiller vi vores egen version af yndlingssangen fra TikTok eller spotify.  Underviserne har mange års erfaring både som banddoktorer og som musikere på live-scenen. Bandene spiller for hinanden i løbet af dagene og vi slutter dagene af med en lille koncert.  Sommercampen er en del af Tårnby Kommunes Sommersjov-program for børn og unge Der er et begrænset antal pladser på campen, så skynd dig at tilmelde dig her:  Tilmelding til sommercamp