En børnekoncert med fokus på usynlige handicaps.
Er det farligt at være anderledes?Hvad gør man, når det hele ramler – og hvordan føles det, når man ikke synes, man slår til? I denne musikalske og underholdende koncert tager Chapper børnene med på en rejse gennem følelser, forskellighed og fællesskab – alt sammen i børnehøjde. Chapper kender selv følelsen af at være “helt ved siden af”, og han har masser af gode idéer til, hvad man kan gøre, hvis man selv – eller en klassekammerat – har det svært.Vi skal danse, rappe og synge sammen – og selvfølgelig er der også plads til, at publikum kan byde ind undervejs! Som skuespiller, tv-vært og sanger har Chapper gennem hele sin karriere arbejdet tæt sammen med børn og unge, så I kan roligt glæde jer til et spændende, rørende og sjovt show – og måske en lidt anderledes oplevelse. Efter koncerten vil Kulturzonens café være åben, og der vil være plads til fri leg og hygge. Vi sætter musik på, så man også kan få sig en formiddagssvingom, hvis man er til det. Tag hele familien med! Arrangementet er en del af Tårnby Kommunes Solsikke talks Tid og sted Lørdag 31. november 2026 kl. 11.00 - 12.00Kulturzonen, Nøragersmindevej 90 Billetter à 35 kr.