Kom forbi, når Kulturzonen åbner dørene for en inspirerende sangskriveraften.
Vi har inviteret et kollektiv af forskellige dygtige sangskrivere, som på kryds og tværs har arbejdet tæt sammen både i studiet og på scenen.    Alle fire har venskabet og sangene tilfælles, og er klar til at invitere publikum ind i deres stemningsfulde verden, som spænder bredt mellem klassisk singer-songwriter-tradition, skæv pop og atmosfæriske synths.   Line-up Eddi Øhlenschlægers engelsksprogede sange bevæger sig i det melankolske og eftertænksomme univers. Hans seneste udspil, EP’en ‘The Nights’, springer ud af den nordamerikanske folk-tradition, og hans lyd står fint i forlængelse af koryfæer som Dylan, Cash og Cohen.     Christian Marcussen bevæger sig i en skæv popverden med bløde hymneagtige vokaler og store synth-arrangementer. Hvis Mew, David Bowie og The Flemming Lips fik en baby, skulle den nok hedde Christian Marcussen.   Jesper Paulsen, også kaldet Merrian, er en drømmer, og på EP’en ‘End the End' fra 2022 spinder han et finmasket melankolsk net ud, som lander midt mellem goth-poppens mestre, Depeche Mode, og neo-folk’ens ikoner, Iron and Wine.   Kristian Nygaard Olsen, også kaldet Kaezze, er sangskriver og producer, og har produceret samtlige af de ovennævntes udgivelser. Med sit eget klaverdrevne album Portrait har han skåret musikken helt ind til benet. Numrene har en åben atmosfærisk klang, og de landskabelige kompositioner låner inspiration fra både jazz, klassisk og popmusik.   Arrangementet er gratis, der er lækker fredagsbar og plads nok til, at du kan invitere din nabo med.     Tid og sted Fredag d. 16. maj kl. 17:30. Kulturzonen, Nøragersmindevej 90.