Har du lyst til at kaste dine kræfter ind i udviklingen af Kulturzonen, så læs videre her...
Vi søger to aktive og engagerede unge mellem 14 og 25 år til Kulturzonerådet Er du sådan én, der… ·         Kaster dig ind i musikalske og kreative fællesskaber? ·         Har lyst til at gøre en forskel for andre unge? ·         Synes det er fedt at sidde med i maskinrummet og være med til at udvikle Kulturzonen? ·         Har en mening om, hvad der skal til, for at lave gode ungemiljøer – og tør sige den højt? ·         Gerne vil have nogle anderledes kompetencer på dit cv? Så er det dig, vi søger som ungerepræsentant i Kulturzonerådet for de kommende to år. Kulturzonen - Tårnby Musikskole og Kulturhus er et livligt hus, og visionen er vedblivende at være et kulturelt og musikalsk kraftcenter – et godt sted at være og et godt sted at lære.   Hvad beskæftiger rådet sig med? Kulturzonerådet er et rådgivende og vejledende råd, som arbejder for, at fusionen mellem kulturhus og musikskole bliver ved med at være relevant som ramme for kulturel deltagelse og kulturelle oplevelser. Temaer på møderne kan være alt, der har noget at gøre med at drive og udvikle et kulturhus og en musikskole. Det kan fx. være Udflugter til andre kulturhuse og musikskoler Hvad sker der ellers i kulturlivet i Tårnby Hverdagshistorier fra Kulturzonen Div. brainstorms om fx indretning og værtskab, arrangementer og aktiviteter for unge Hvornår ligger møderne? Vi holder tre møder om året. De kommende tre møder ligger 1. oktober 2026 samt 4. marts og 27. maj 2027. Mødetidspunktet er kl. 18-20. De der har lyst, mødes i Kulturzonens café kl. 17.30 og spiser sammen inden mødet. Det plejer at være virkelig hyggeligt. Hvem sidder i rådet? Rådet består af 14 medlemmer: ud over de to ungerepræsentanter tæller det tre borgerrepræsentanter, tre politikere, to kommunale samarbejdspartnere, 2 medarbejdere samt Kulturzonens leder og viceleder. Ungerepræsentanterne vælges for to år ad gangen.   Hvad skal du gøre for at komme med? Hvis du ønsker at stille op, skal du send en mail med dit fulde navn og telefonnummer til kulturzonen@taarnby.dk senest d. 23. september.Da vi skal bruge to ungerepræsentanter, er det også muligt at stille op som makkerpar. Hvis der er flere end to, der stiller op til rådet, holder vi valg mandag d. 28. september kl. 17.00 på Kulturzonen. Vil du gerne vide mere om Kulturzonerådets arbejde, er du velkommen til at kontakte Martine på tlf. 2226 4026 eller Rikke på tlf. 3035 0178.