Når musikskolen kan tilbyde en elev at blive optaget på musikskolen, modtager eleven en velkomstmail med generelle informationer om aktivitet, dag/tid, sted, underviser, betaling, feriedage m.m. Et evt. behov for tilpasning af undervisningstidspunkt drøftes med musikskolen inden opstart.
Efter opstart får eleven status som tilmeldt på musikskolen, og har på soloundervisning sin plads, indtil eleven melder sig ud eller fylder 25 år. Se afsnittet om gentilmelding for øvrige aktiviteter.
Optag på kor, orkester og bands
Optag på kor, orkester og bands er forbeholdt elever, som samtidig går til solo- eller holdundervisning på Tårnby Musikskole. Undervisningen er gratis, og fordelingen af elever til de forskellige kor, orkestre og bands foretages af underviserne.Elever, der ikke allerede går til solo- eller holdundervisning, kan i tilfælde af ledige pladser deltage i kor, orkestre og bands mod betaling – se den gældende pris her. Opskrivning via mail til musikskolen@taarnby.dk.