PixiHOT
Første trin på orkesterskolestigen er PixiHOT, musikskolens begynderorkester. Allerede når du har spillet på dit instrument i et par uger, kommer du med i orkestret. Her får du lov at mærke suset ved at spille sammen med andre.
PixiHOT øver hver onsdag på Kulturzonen og har desuden to øvelørdage, så vi bliver klar til at optræde ved koncerter og til den store Orkesterfestival i DR Koncerthuset og Musikskoledage i Tivoli til foråret. PixiHOT optræder desuden lejlighedsvis til Kulturzonens familiearrangementer som fx den årlige fastelavnsfest.
PixiHOT øver hver onsdag på Kulturzonen.
Orkesterledere i PixiHOT er hornlærer Dominika Piwkowska og klarinetlærer Simon Kovacs.
MiniHOT
MiniHOT er det andet trin i orkesterskolens tretrinsraket, og ligesom PixiHOT øver orkestret en gang om ugen. Repertoiret her er noget sværere, og orkesteret får kendskab til musikkens forskellige stilarter af både rytmisk og klassisk karakter.
Parallelt med nodelære, intonation og rytmer arbejder eleverne med, hvordan man gebærder sig i et orkester (det vi kalder orkesterdisciplin) f.eks. at lytte til de andre og have fokus på dirigentens sprog. For at kunne dykke dybere ind i musikkens verden og indstudere deciderede koncertstykker, tager vi på øveweekender og har orkesterøvedage på Kulturzonen.
I MiniHOT spiller vi flere koncerter bl.as julekoncerter ”hjemme” på Kulturzonen og koncerter i Tivoli og til DR's Orkesterfestival.
Sidst – men ikke mindst – lægger vi vægt på det sociale aspekt i orkestermiljøet: At eleverne har det sjovt, at de hygger sig og at der er plads til alle.
MiniHOT øver hver tirsdag på Kulturzonen.
Orkesterleder er trompetlærer Carsten Larsen med hjælp fra basun- og tubalærer Daniel Clemmensen.
HOT
HOT er tredje trin i vores orkesterraket på Tårnby Musikskole og består af ca. 40 elever.
HOT er vores eliteorkester og består af elever, der har spillet i Pixi- og MiniHOT og derefter er avanceret til HOT.
HOT er et aktivt orkester som spiller koncerter både herhjemme og i udlandet. Orkestrets repertoire spænder vidt: fra klassisk concert band-musik, til popmusik over musical og film- og tegnefilmmusik.
HOT er et socialt meget velfungerende orkester, hvor eleverne giver plads til hinanden.
I løbet af musikskolesæsonen tager vi på øveweekender og hvert andet år tager vi på koncertrejse udenlands.
I sæson 2022/23 står bl.a. en tur til Holland, deltagelse i DM for harmoniorkestre og Musikskoledage i Tivoli
HOT øver hver tirsdag aften på Kulturzonen.
Orkesterleder er trompetlærer Carsten Larsen med hjælp fra basun- og tubalærer Daniel Clemmensen.
Se Carsten præsentere harmoniorkestrene her.
Forældreforening
Til musikskolens harmoniorkestre er knyttet en forældreforening, FUT - Forening for Ungdomsharmoniorkestre i Tårnby.
Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til harmoniorkestrene i Tårnby Kommune og desuden understøtte det daglige arbejde i orkestrene. Det foregår bl.a. gennem at arrangere og skaffe økonomisk grundlag for musiklejre, workshops og specialarrangementer, der har til formål at forbedre den musikalske standard og støtte det sociale samvær i de tre orkestre, PixiHOT, MiniHOT og HOT.