Tårnby Musikskoles strygeorkester har tre niveauer.
PixiStrings
Sammenspil for strygeelever på første år med det nye instrument.
I PixiStrings bruger vi tid på at lære at spille sammen – lytte til hinanden og få en fælles klang og rytme. Vi spiller lette stykker med åbne strenge og øver os i at lære noder ved at spille efter sjove motiver og farver. Vi leger med rytmer og lærer i løbet af året at spille med 3-4 fingre og får særlige oplevelser sammen ved at spille koncerter.
Orkesterledere er Torbjørn Eika Jørgensen og Anne Marie Hjort Christiansen
MiniStrings er sammenspil for strygerelever der har spillet 1 år.
I MiniStrings bruger vi tid på at lære at spille sammen i et stort strygeorkester – Vi kan spille med 3-4 fingre og begynder at kunne læse noder og lærer forskel på nodeværdier. Vi lytter til hinanden og får en fælles klang. Vi spiller mellemsvære stykker og øver os i at ramme præcist, så vi får en god intonation. Vi øver ofte med de store Strings og får særlige oplevelser sammen ved at spille koncerter sammen med dem, fx. til Musikskoledage i Tivoli.
Orkesterledere er Sigrid Kongshøj-Munch, Torbjørn Eika Jørgensen og Anne Marie Hjort Christiansen.
Strings
Strygesammenspil for de +10-årige.
I Strings har alle spillet minimum 2 år (eller blevet godtaget af en violinlærer).
Strings arbejder med 2-3 forskellige stemmer som er niveaudelt. Vi spiller koncerter og får årligt en stor fælles oplevelse ved at spille til Musikskoledage i Tivoli. I Strings arbejder vi desuden med at læse noder og forstå hvordan man skal spille dem, samt lærer teori og musikbegreber. Strings spiller ofte sammen med MiniStrings men har også sin egen ugentlige prøve. Strings spiller med til Tårnby Musikskoles store show,l der foregår hvert andet år. Her lærer vi at følge en dirigent og at spille i et stort orkester og muligvis indspille musikken i et studie.
Orkesterleder orkestre er Sigrid Kongshøj-Munch og Torbjørn Eika Jørgensen.
Alle tre orkestre øver om torsdagen på Kulturzonen.