Tårnby Musikskole tilbyder gratis musikforløb i skoletiden i samtlige 0. klasser i kommunen.
Undervisningen i skoletiden foregår som kompagnonundervisning med en rytmiklærer fra musikskolen i samarbejde med en 0. klasselærer. Undervisningen består af sang- og bevægelseslege, og stimulerer dels børnenes grundlæggende musikalitet, sprog og motorik, dels det sociale fællesskab børnene i mellem.