Klarinetten er medlem af træblæserfamilien.Lyden kommer ved at du blæser i et mundstykke, hvor der er spændt et tyndt stykke bambus på. Den har en smuk, blød nærmest kattepote-agtig klang, men kan også spille vildt og hidsigt, hvis du er mere i det humør.
Klarinetten er et soloinstrument, som har rødder langt tilbage i tiden og i rigtig mange lande. Den bruges meget i klassisk musik og jazz, men er også et vigtigt instrument i folkemusikken både i Norden og ikke mindst på Balkan og i Mellemøsten og i jødisk Klezmer-musik.
Mulighed for sammenspil
Hvis du spiller klarinet på Tårnby Musikskole, kommer du til at spille med i harmoniorkestret helt fra starten, men du kan også sagtens spille sammen med fx guitar, klaver eller strygere eller i et jazzband.
Praktisk information
Undervisningsform
Undervisningen på klarinet foregår normalt som soloundervisning 25 minutter pr. uge.
Hvis du går i maks. 4. klasse og ikke har spillet før, kan du tilmelde dig på hold for 2 i 40 minutter om ugen. Du kan evt. melde dig til sammen med en god ven. NB! Tilbuddet om hold gælder kun det første år, du spiller.
Undervisningssted og -dage
Kulturzonen om mandagen og onsdagen.
Du kan begynde at spille klarinet
når du går i 2.-3. klasse.
Underviser
Simon Kovacs.
Instrument
Du kan leje en klarinet på musikskolen.
Hør og se klarinetten
Se Simon præsentere klarinetten her.
Links til klarinetmusik
Prokofjevs Peter og Ulven (Katten)
Rhapsody in Blue
Benny Goodman (Sing, sing, sing)
Tilmeld dig klarinetundervisning her