Trækbasunen, også kaldet trombone eller slet og ret basun, er et messingblæseinstrument. Hvor de andre messingblæseinstrumenter har ventiler til at styre tonehøjden, har basun en teleskoplignende, u-formet indretning, det såkaldte ”træk” til at bestemme tonerne.
Trækbasun har en fyldig, varm og blød lyd og bliver brugt både som solo- og orkesterinstrument i stort set alle musikgenrer, fra det klassiske symfoniorkester over militærorkester til jazzens bigband.
Mulighed for sammenspil
Hvis du spiller trækbasun på Tårnby Musikskole, kommer du til at spille med i et af blæserorkestrene helt fra starten, men der er også mulighed for at deltage i jazz-sammenspil og -band.
Praktisk information
Undervisningsform
Undervisningen på trækbasun foregår normalt som soloundervisning 25 minutter pr. uge.
Hvis du gerne vil gå til spil sammen med en ven, kan du også tilmelde dig hold for 2 i 40 minutter om ugen.NB! Tilbuddet om hold gælder kun det første år, du spiller, og kun hvis du går i maks. 4. klasse.
Undervisningssted og -dage
Kulturzonen om mandagen, tirsdagen og onsdagen.
Du kan begynde at spille trækbasun
når du går i 2.-3. klasse.
Underviser
Daniel Clemmensen
Instrument
Du kan leje en trækbasun på musikskolen.
Tilmeld dig trækbasunundervisning her