Tubaen er den største i messingfamilien og kendt for sin brede, fyldige og meget dybe klang. Den har i mange år været betragtet som et instrument der kun siger “um-ba um-ba”, men inden for de seneste 15-20 år har tubaisterne vist, at tubaen er et soloinstrument på højde med alle andre. Tubaen kan bruges både i orkestersammenhænge og i mindre grupper, fx jazz og folkemusik.
Tuba har to mindre brødre, euphonium og baryton. De ser begge to ud som tubaen, bare mindre, og spiller i nogenlunde samme toneleje som trækbasunen.
Mulighed for sammenspil
Hvis du spiller tuba på Tårnby Musikskole, kommer du til at spille med i harmoniorkestret helt fra starten, men der er også mulighed for at deltage i jazz-sammenspil og -band.
Praktisk information
Undervisningsform
Undervisningen på tuba foregår normalt som soloundervisning 25 minutter pr. uge.
Hvis du går i maks. 4. klasse og ikke har spillet før, kan du tilmelde dig på hold for 2 i 40 minutter om ugen. Du kan evt. melde dig til sammen med en god ven. NB! Tilbuddet om hold gælder kun det første år, du spiller.
Undervisningssted og -dage
Kulturzonen om mandagen, tirsdagen og onsdagen.
Du kan begynde at spille tuba
når du går i 2.-3. klasse.
Underviser
Daniel Clemmensen.
Instrument
Du kan leje en tuba på musikskolen.
Hør og se tubaen
Se Daniel præsentere tuba og euphonium her.
Tilmeld dig tubaundervisning her