På musikskolen kan du både få undervisning i trommesæt, orkesterslagtøj, som fx marimba, xylofon, pauker, lilletromme og bækkener, samt latinamerikanske percussioninstrumenter.
Alt, hvad du behøver for at begynde på slagtøjsundervisningen, er et par trommestikker. Vi starter på trommesættet med det samme. De tekniske færdigheder i hænder og fødder optrænes efterhånden, og ved at starte på sættet med det samme, får du grundlagt en god rytmisk og motorisk forståelse.
Vi skal arbejde med forskellige stilarter, spille til sange og spille sammen. Som supplement til undervisningen på trommesæt, får du undervisning i at spille på klassiske slagtøjs-melodiinstrumenter, såsom xylofon og marimba, og latinamerikanske instrumenter.
Både når du spiller orkester og band, er det en god ting også at kunne spille på de andre slagtøjsinstrumenter.
Af musikskolens sammenspilstilbud kan fx nævnes harmoniorkestret MiniHOT, det store harmoniorkester HOT, Slagtøjsband og de forskellige rytmiske pop-, rock- og jazz-sammenspilshold.
Man kan også tilmelde sig klassisk slagtøj, som det benyttes i et orkester, og efter kort tid komme med i et af musikskolens harmoniorkestre. Du vil lære at spille på orkester-slagtøj som pauker, lilletromme, stortromme, bækkener, klokkespil og xylofon.
Alternativ: Trommer på Rytmisk rotation
Du kan også få trommeundervisning på holdet Rytmisk rotation prøver du 3 til 4 forskellige instrumenter i løbet af en sæson.
Praktisk information
Undervisningssted og -dage
Kulturzonen om tirsdagen og onsdagen.
Du kan begynde at spille slagtøj/trommer
når du går i 3. klasse.
Underviser
Jacob Smedegaard.
Instrument
Eget trommesæt er nødvendigt. Tal med din lærer, før du køber instrumentet.
Hør og se slagtøj/trommer
Se Jacob præsentere trommesæt og percussion her.
Se Jacob præsentere orkesterslagtøj her.
Tilmeld dig slagtøj/trommer her