Nogle kalder ukulelen for verdens gladeste instrument. Den har sine rødder på Hawaii, og dens lyse klang får tit smilet frem hos folk, der hører den. Fordi det er relativt let at lære akkorderne på ukulelen, er den blevet et af tidens allermest populære instrumenter (godt hjulpet på vej af X-factor). Den er ideel, hvis du kan lide at synge og måske pusler lidt med dine egne sange og gerne vil kunne akkompagnere dig selv. Derudover koster den ikke ret meget og så er den ikke større end at den let kan tages med, når du bevæger dig rundt. Du lærer både at spille efter noder og becifringer. Ukulelen passer godt til sang og kan også indgå i akustiske sammenspilsgrupper. Praktisk information Undervisningsform Undervisningen på ukulele foregår normalt som soloundervisning 25 minutter pr. uge. Hvis du går i maks. 4. klasse og ikke har spillet før, kan du tilmelde dig på hold for 2 i 40 minutter om ugen. Du kan evt. melde dig til sammen med en god ven. NB! Tilbuddet om hold gælder kun det første år, du spiller. Undervisningssteder og -dage Kulturzonen om onsdagen Pilegårdsskolen om tirsdagen Du kan begynde at spille ukulele når du går i 1. klasse. Underviser Martin Buono. Instrument Du kan leje en ukulele på musikskolen. Tilmeld dig ukuleleundervisning her