Musikskolens Talentlinjer er en ”fordybelsespakke” til dig, der gerne vil have endnu mere musik i din hverdag sammen med andre, der har det lige som dig.
Ud over din normale undervisning og deltagelse i orkestre, kor eller bands får du undervisning i fag som hørelære, musikteori og målrettet sammenspilsundervisning med andre elever på samme niveau som dig. Det er din egen lærer, der indstiller dig til optagelsesprøven på talentlinjen, og det er musikskolens faste lærerstab, der varetager undervisningen.
Hvis du søger ind på en talentlinje, skal du være indstillet på at bruge en del tid på øvning, undervisning og koncerter. Dermed kan det betyde, at du bliver nødt at skære ned på nogle af dine andre fritidsaktiviteter.
Fra musikskolens side vil vi gøre, hvad vi kan, for at samle din undervisning så meget som muligt. Dog skal du regne med at komme på musikskolen min. 2 dage om ugen.
I slutningen af hver sæson holder vi en årsprøve, hvor du spiller et stykke/laver en indspilning, og vi har en kort samtale med dig, din lærer og musikskolens talentkoordinator, om hvordan det går.
Talentlinjerne har et rytmisk og et klassisk spor og er derudover delt i to niveauer:
Talent på vej
Talent På Vej-programmet er på 2 år og har som mål, at du efter de 2 år kan bestå optagelsesprøven til Talentlinjen.
Undervisningen på Talent På Vej omfatter
- Hovedinstrument, 40 min. soloundervisning pr. uge
- Sammenspil og fællesfag (hørelære, musikteori, musikproduktion/musikformidling, SSB*), som planlægges enten som fast ugentlig undervisning eller som projektforløb alt efter årgangens sammensætning og antallet af elever
- Akkompagnement til koncerter
Talent på vej-elever deltager desuden i musikskolens almindelige sammenspils- og koncertaktiviteter, og vil derudover have deres egen separate koncertkalender.
I løbet af sæsonen vil der være 1-2 arrangementer, hvor vi møder professionelle musikere og unge musikere på vej, fx på ekskursion eller koncertcafé på musikskolen.
*SSB = Sang, spil og bevægelse
Talent
alentlinjen er på 3 år og sigter mod et niveau, der svarer til optagelsesprøven på MGK. [link til https://www.musikalskgrundkursus.dk/]
Undervisningen på Talentlinjen omfatter:
- Hovedinstrument, 50 min. soloundervisning pr. uge
- Sammenspil og fællesfag (hørelære, musikteori, musikproduktion/musikformidling, SSB*), som planlægges enten som fast ugentlig undervisning eller som projektforløb alt efter årgangens sammensætning og antallet af elever
- Akkompagnement til koncerter
Talentelever deltager desuden i musikskolens almindelige sammenspils- og koncertaktiviteter, og vil derudover have deres egen separate koncertkalender.
I løbet af sæsonen vil der være 1-2 arrangementer, hvor vi møder professionelle musikere og unge musikere på vej, fx på ekskursion eller koncertcafé på musikskolen.
*SSB = Sang, spil og bevægelse
Optagelsesprøver
Til optagelsesprøven skal du spille:
Talent På Vej, klassisk
- Et stykke à ca. 3 minutters varighed
- En skala efter eget valg i en eller to oktaver
- En kort samtale med eleven (uden forældre)
Talent På Vej, rytmisk
- Et stykke/nummer à ca. 3 minutters varighed
- En simpel klap-efter-øvelse
- En kort samtale med eleven (uden forældre)
Talentlinje, klassisk:
- Et eller to stykker à i alt 4-5 minutters varighed
- En skala efter eget valg i to oktaver
- En simpel prima vista
- En kort samtale med eleven (uden forældre)
Talentlinje, rytmisk:
- Et eller to stykker/numre à ca. 5 minutters varighed
- En simpel klap-efter-øvelse
- En kort samtale med eleven (uden forældre)
Optagelsesprøver til sæson 23/24
Talent På Vej og Talentlinje, klassisk: fredag d. 24. marts 2023 på Kulturzonen
Talent På Vej og Talentlinje, rytmisk: fredag d. 24. marts 2023 på Kulturzonen
Ansøgningsfrist til alle linjer mandag d. 13. marts 2023.
Det er din lærer, der melder dig til prøven, så sørg for at få talt med ham/hende i god tid inden da, hvis du har lyst til at gå til prøve.
Der er informationsmøde på Kulturzonen onsdag 4. januar kl. 18.30 på Kulturzonen.
Spørgsmål
Rytmisk koordinator
Trommelærer Jacob Smedegaard
E-mail: jsa.kulturz.bk@taarnby.dk
Tlf. 61 60 64 75
Klassisk koordinator
Souschef Rikke Hjortkjær
E-mail: rhj.kulturz.bk@taarnby.dk
Tlf. 30 35 01 78